Karin Boye, Kallocain. Roman fra det 21. århundrede, 246 sider, 2021. Oversat fra svensk af Birgitte Steffen Nielsen og Juliane Wammen Efterord af Ida Marie Hede Omslag: Line-Gry Hørup I Verdensstaten får en sprøjte med det lysegrønne sandshedsserum, kallocain, mennesker til at buse ud med deres inderste hemmeligheder. Det nyopfundne stof er dermed det perfekte middel for den totalitære stat der ønsker total magt over sine borgere. Før måtte staten klare sig med overvågning og angiveri; nu kan selv tankeforbrydelser fælde den enkelte. Men at stoffet har utilsigtede virkninger, må romanens fortæller, ingeniøren der har opfundet kallocainet, sande. Ikke mindst da han forsøger at bruge sin egen opfindelse til at kontrollere sit livs kærlighed med – hvis det begreb ellers stadig fandtes i Verdensstatens ordforråd. Pludselig viser det sig, stik mod Verdensstatens hensigt, at flere og flere af de brutalt afslørede hemmeligheder rummer et ukontrollabelt utopisk potentiale. Som revner og sprækker ind til en helt anden virkelighed.
