Karin Boye, Skyer, digte, 64 sider, 2022. Oversat fra svensk af Birgitte Steffen Nielsen Efterord af Peter Laugesen Omslag: Nina Ulmaja For nøjagtig hundrede år siden, i 1922, udkom Karin Boyes debutdigtsamling, Skyer (Moln). Karin Boye betragtes i dag som en af de allerstørste svensksprogede digtere på linje med en Edith Södergran, som vi gennem adskillige danske oversættelser kender bedre her i landet. Skyer er på én gang præget af en religiøs længsel og en længsel mod kvindelig frigørelse, kærlighed og identitet. Samlingen er så fuld af stræben mod perfektion, mod en højere verden, over skyerne, og mod sprogets kraft – og igen og igen indhentes jeget af tvivl og smerte over ikke at kunne leve op til egne idealer, håb og drømme. At ville det fuldkomne, stålsætte viljen, skabe nyt, men føle sig ufuldkommen og svag og anfægtet, dén smerte står lyslevende her hundrede år efter. Boye debuterer som 22-årig, og digtene er blevet til i perioden, fra hun var seksten og frem til debuten. Selvom hendes stemme tydeligt er ung, er formsproget alligevel originalt og modent. Der er træk af både romantik og modernisme; stærk lyrisk skønhed og drømmende følsomhed veksler med befriende kraftfulde sproglige omvæltninger som i digtet ’Bedring’ nedenfor. Bedring Du som bliver kaldt ved blomsters navne, nu vil jeg give dig et andet:Lægens Kniv.Koldt, hårdt navn.Men så glimtende hårdter dit billede i de tavse timer.Jeg er dømt, når jeg ser dig,dømt som en sygover for din forårsmorgens friskhed. Det er godt at man plages og væmmes.Du er svalende fri for barmhjertighedmod patetiske kvaler.Langt borte, langt borte smiler du gådefuldt.Jeg vil ånde din høje luft.Jeg vil gå ad de dugvåde stier, hvor du vandrer.
