Historien om ISILKA🤍 Den dag jeg mødte Nymfen ISILKA var en iskold vinterdag i december for 2 år siden. Jeg tog en vandretur i sneen og kom ud til en sø, jeg prøvede at gå lidt ud på søen for at se om isen kunne holde til mig, da jeg var kommet et lille stykke ud på søen så jeg noget over ved bredden. Et lille væsen der havde en lille "jakke" af pels på, lyst tavset hår og en lille kurv mellem hænderne. Først vinkede jeg, men den så mig ikke. Så sagde jeg lidt højt " Hej Nymfe vinteren må være kold for sådan et lille væsen som dig. " endelig kiggede Nymfen ud på mig og vinkede mig tættere på med sin lille hånd. Jeg begyndte at gå ind mod breden. Og nåede hen til kanten af søen. Nymfen havde gemt sig lidt, men jeg spurgte alligevel "hvad er dit navn søde Nymfe?" OG igen oplevede jeg at væsner ikke bare giver deres navn til hvem som helst. Nymfen sagde " mit navn er kold som is, smuk som en vintermorgen, og varm som vintersolen, kan du gætte det må du hører vinterens visdom. " Jeg spurgte " Nymfe kan jeg finde dig igen når jeg har tænkt over dit navn? " Nymfen svarede " når solen står højst på himlen henter jeg forsyninger nede ved bredden, der kan du finde mig" Nymfen forsvandt, og jeg tænkte og tænkte over det Nymfen havde sagt, men en nat drømte jeg om Nymfen og navnet ISILKA kom til mig. Jeg tog ud til søen da solen stod højst på himlen og der var Nymfen. Jeg tog mod til mig og sagde " ISILKA ! " Nymfen stivnede og sagde "du gættede mit navn........ jeg er vinternymfen ISILKA. " Jeg spurgte " kære ISILKA hvad er vinterens visdom" ISILKA så må mig og sagde " Vinterens visdom kommer med stilhed til at mærke, kulden til at føle, blødhed til at mildne og rummeligheden til ensomheden". Skal du have en ISILKA? 🤍🧚♀️
